I Hobro Badmintonklub er vi en bredde idrætsklub med plads til alle, som ønsker at dyrke badminton - hvad enten det er på motionsbasis eller med sigte på konkurrence og turnering.
I klubben lægger vi derfor vægt på såvel den seriøse træning og talentudvikling, som det mere sociale og hyggelige aspekt.
Som noget nyt sater vi fra sæson 2021 på et øget fokusere på talentudvikling. Fra skoleåret 21/22 vil det være muligt at kombiner talenttræning med skolegang da vi bliver en del af Talentklassen på Hobor Søndre Skole. Her er vi fra start garenteret 4 pladser i den kommende 7. klasse.
Vi har medlemmer lige fra den helt unge nybegynder på 6 år til den mere rutinerede veteran, som har dyrket sporten igennem årtier. Vi kan i dag tilbyde træning for alle, uanset om du er U7, U9, U11, U13, U15, senior/ungdom eller veteran.
Tre store grupper tegner Hobro Badmintonklubs profil: vores store ungdomsafdeling, vores seniorafdeling og sidst men ikke mindst vores trofaste motionister.
Udover den ugentlige træning afholder klubben blandt andet spillermøder, forældrearrangementer, træningslejre, julefrokost og andre sociale arrangementer samt klubmesterskab. Endelig deltager vi i Hobro Idrætscenters aktiviteter; heriblandt kan nævnes servering til fester, garant- og aktionærmøder.
I weekenderne deltager klubbens medlemmer i diverse stævner samt naturligvis den faste turnering i DBF Nordjyllands regi, hvor vi de seneste år har haft hold, der har kvalificeret sig til DM. Her spænder vores deltagelse for øjeblikket lige fra ungdomshold i alle rækker, over vores seniorer i kredsserien til de rutineredes veteranhold i Mesterrækken.
Det er klubbens mål fortsat at udvikle og tilbyde et bredt og alsidigt program indenfor badmintonsportens rammer, så nye såvel som gamle medlemmer kan få opfyldt deres ønsker for sporten, uanset alder og niveau.
Foreningens primære formål er at tilbyde aktiviteter, der giver børn og unge mulighed for at deltage i interessebetonet virksomhed og socialt samvær med jævnaldrende i fritiden. Endvidere ved spil, turneringer og opvisninger at udbrede kendskabet til badminton.
Foreningen, der er åben for alle, optager fortrinsvis personer, der er hjemmehørende i Mariagerfjord Kommune.