I Hobro Badmintonklub er der plads til alle, som ønsker at dyrke badminton - hvad enten det er på motionsbasis eller med sigte på konkurrence og turnering.
I klubben lægger vi derfor vægt på såvel den seriøse træning som det mere sociale og hyggelige aspekt.
Vi har medlemmer lige fra den helt unge nybegynder på 8 på til den mere rutinerede veteran, som har dyrket sporten igennem årtier.
Tre store grupper tegner Hobro Badmintonklubs profil: Vores store ungdomsafdeling, vores seniorafdeling og endelig men ikke mindst vores trofaste motionister.
Ud over den ugentlige træning afholder klubben blandt andet spillermøder, forældrearrangementer, træningslejre, julefrokost og andre sociale arrangementer samt klubmesterskab. Endelig deltager vi i Hobro Idrætscenters aktiviteter; heriblandt kan nævnes servering til fester, garant- og aktionærmøder.
I weekenderne deltager klubbens medlemmer i diverse stævner samt naturligvis den faste turnering i DBF Nordjyllands regi. Her spænder vores deltagelse for øjeblikket lige fra ungdomshold i alle rækker over seniorernes serie 2,3 og 4 til de rutineredes veteranhold.
Det er klubbens mål fortsat at udvikle og tilbyde et bredt og alsidigt program indenfor badmintonsportens rammer, så nye såvel som gamle medlemmer kan få opfyldt deres ønsker for sporten, uanset alder og niveau.
KOM PÅ BESØG TIL EN GRATIS PRØVETRÆNING.
Kontakt os allerede i dag!
- på Facebook her eller her eller på e-mail